Murrelektronik

Produkt nyheder

29. okt 2018

Modlight Pro: Klart signal om processtatus

De nye Modligt Pro signaltårne overbeviser med et særligt intenst lysudbytte.

De farvede elementer på signaltårnene forbindes nemt uden brug af værktøj.

Modlight Pro i brug

Et grundlæggende vilkår for alle firmaer er, at maskiner og systemer udnyttes optimalt og er produktive. Nedetid i maskiner og systemer bidrager nemlig ikke positivt til økonomisk succes. Derfor tilstræber producenter altid at holde nedetider til et minimum. For at kunne opdage og rette fejl hurtigst muligt, er det derfor vigtigt at have et klart signal om processtatus.

Dette gør sig gældende for rutinemæssige såvel som uplanlagte eller endda uforudsete situationer inkl. farlige situationer.

Signalerne skal være så klare at de nemt kan opfanges, selv i situationer hvor medarbejdere er under pres eller er stressede. Derfor er det vigtigt at benytte farver som allerede er associeret med bestemte situationer. Tag f.eks. et helt almindeligt lyskryds: grøn betyder ’gå’, rød betyder ’stands’. Hver maskinoperatør kan genkende at maskiner, som signalerer grøn status kører normalt, mens rødt indikerer en potentielt farlig situation.

Under nogle omstændigheder er det ikke nok blot at benytte visuelle signaler. F.eks. kan omgivelser, bygninger eller kraftigt lys gøre det besværligt at opfange lyssignaler. I sådanne situationer er lydsignaler vigtige, da de kan alarmere via en anden sans.

Modligt Pro fås med diametre på 50 eller 70 mm og kan anvendes i kombinationer med op til 5 farveelementer. Ud over rød og grøn, fås de også i gul, blå og hvid. De kan anvendes til at give signal om processtatus iht. maskinstandard IEC 60204-1.

De forskelligt farvede elementer kan klikkes sammen uden brug af værktøj, hurtigt og enkelt. Elementerne har praktiske tilslutningsterminaler som er farvede i samme farve som det lys de giver. Dette hjælper med at reducere fejl i montagen. Der findes også forsamlede Modligt Pro lystårne i de mest gængse farvekombinationer.

Udskiftning af pærer hører fortiden til takket være innovativ og energibesparende LED-teknologi. LED’er har en meget lang levetid og kan normalt lyse i mindst 40.000 timer. Selv herefter lyser de med næsten umærkbart reduceret styrke. Dette betyder at lystårnene er vedligeholdelsesfri i hele maskinens levetid. Dette sparer tid og penge! Sammenlignet med tidligere modeller, sikrer et optimalt arrangeret signalsystem at procestilstande kan identificeres selv på lange afstande.

Et buzzer-modul kan indbygges for at give tydelige lydsignaler. Det tilsluttes til Modlight Pro som en terminalkomponent, hvorved coveret på basen erstattes. Buzzer-elementet er designet til at kunne give lyd i alle retninger. Vha. af en omskifter kan man vælge mellem 4 lydsignaler. Dette betyder at man kan høre tydelig forskel på hvilken maskine signalet kommer fra. Volumen kan ligeledes indstilles. En maximal volumen på 90 dB sikrer at lydsignalerne kan høres selv i meget støjende omgivelser.

Modlight Pro opfylder kravene til IP65 beskyttelsesgrad. Omfattende godkendelser og modstand mod vibrationer gør at disse kan bruges over hele verden i mange forskellige dele af den industrielle sektor. Lystårnene fås med M12 plug-in connector. En speciel feature er en magnetisk base som muliggør at hvert tårn kan monteres hurtigt og nemt og desuden fjernes uden besvær under f.eks. transport. Lystårnene er desuden nemme at rengøre med deres glatte og afrundede overflader.